Valsk Bønne “Ratio” Økologiske/Demeterfrø

kr. 12,00

 “Ratio” Valsk bønne også kaldet Hestebønne. NY PRIS, NY PRIS, NUKUN 12,-

(Vicia Fabia) Økologiske/Demeterfrø

Valske bønner er en virkelig delikatesse og en af de få grøntsager, man kan så allerede i februar måned udenfor. Den er meget letdyrkelig og gror usædvanligt hurtigt. Desuden er det en kvælstofsamlende plante.

Posen indeholder: 17 frø

Pris: 12,-

 

3 på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

 “Ratio” Valsk bønne også kaldet Hestebønne. NY PRIS, NY PRIS NU KUN 12,-

(Vicia Fabia) Økologiske/Demeterfrø

Valske bønner er en virkelig delikatesse og en af de få grøntsager, man kan så allerede i februar måned udenfor. Den er meget let dyrkelig og gror usædvanligt hurtigt. Desuden er det en kvælstofsamlende plante.

Man kan også vente med at så dem indtil det er tid for at sætte kartofler i april. Det er en god idé at sætte skiftevis en kartoffel og en bønne i rækken, da kartoflen kan udnytte kvælstoffet som “Ratio” producerer. Da Ratio er en kraftig og oprejst plante står den fint i rækkerne sammen med kartofler.

Valske bønner er store bønner. De er tunge og kan godt være belastende for planten når bønnerne modnes. Selv om planterne er kraftige med fin opret vækst, så skal man holde øje med at de ikke vælter. Sorten har stor betydning. Ratio er ikke høje planter, men giv dem alligevel en god afstand til naboplanterne, så bliver planten mere busket og ikke så høje. Det kan være nødvendigt at give dem en pind og snore mellem rækkerne for at de ikke skal vælte.

Valsk bønne kan sås allerede i april samtidig med, at man sætter kartofler. Det største udbytte får man ved at dyrke den i rækker som andre afgrøder, men hvis man ikke har ubegrænset plads i haven, kan man dyrke den sammen med kartofler. Man kan sætte 1–2 bønne frø mellem hver kartoffel ved lægningen. Eller man kan sætte 2 rækker kartofler og hyppe dem ved lægningen og derefter sætte en række valske bønner mellem de to hyppede kartoffelrækker. Kartoflerne giver et normalt udbytte og udbyttet af grønne velsmagende bønner får man som ekstra afgrøde.

Hvis vækstbetingelserne er gode, sætter planterne nogle gange nye skud op fra basis på det tidpunkt, hvor der er ved at være høstklare bønner. I gode efterår kan man nå at få en mindre høst herfra.

Man høster dem når man synes de ser store nok ud. De skal være store og grønne og må ikke nå at blive tørre. De skal være store nok til at man kan mærke bønnerne inde i bælgen.Tag bønnerne ud og blancher dem i få minutter, indtil man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige hinde.

Sådybde: 5-8 cm (udenfor)
Så så tidigt som muligt, gerne fra sidst i februar til ca. maj.
Spiretemperatur: 5-10 grader
Spiretid: 10-15 dage
Plantemellemrum: ca 10- 15  cm
Rækkeafstand: 60 cm
Høsttidspunkt: fra juli til frost

Posen indeholder: 17 frø

Pris: 12,-

Porto bliver lagt til når du kommer til kassen.
Breve under 100 g koster 25,- (portopris Post Nord) Leveringstid ca. 5 hverdage.
Vejer din bestilling over 100 g bliver den sendt med DAO som koster 50,-, forventet leveringstid ca. 2-4 dage.

 

 

 

Yderligere information

Vægt 0,025 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Valsk Bønne “Ratio” Økologiske/Demeterfrø”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *



Økologiske Grøntsagsfrø Fra Bingenheim