Nyheder

Marts 2022.

Vi har lige udvidet sortimentet med nogle få bøger, som er en god hjælp til alle jer der gerne vil have flere insekter ind i haven, og især Vilde Bier og Sommerfugle.

Du kan se de fire bøger jeg har valgt at tage hjem på hjemmesiden. To af dem kan du i hele marts måned købe til en introduktionspris på 175,- for to bøger. Der følger også en pose frø til insekterne med pakken.

Normalprisen for bøgerne er 99,- stk. De to som vi har tilbud på er: “Bier og biplanter” og “Sommerfugle og blomster”.

Derudover har vi bøgerne “Spiselige blomster”, som omhandler mange forskellige blomster som du typisk kan plukke i din egen have. Den anden hedder “Spiselige Vilde Planter” og omhandler planter du kan finde ude i naturen.

Vi har også fået flere “Bingenheimer” økologiske frø hjem i sorter vi ikke tidligere har haft på lager. Det er bla. Tomaten “Black Cherry”, to Agurkesorter og mange andre ting.

Det er ingen hemmelighed at vi går meget op i at få flere insekter ind i vores have og ønsker at i alle kan få mulighed for det. Derfor prøver jeg at have en del frø af de sorter, som især visse sommerfugle er helt afhængige af.

Hvis man har plads til det, kan man anlægge en hel eng. Der er dog ingen der siger at vi alle skal rive op hele græsplænen, eller hele haven. Man kan sagtens nøjes med et lille hjørne eller en stribe. Alt hjælper.

Vi har en hel del af de vilde blomster i små portioner, som alle gavner insekterne. Det er til dig der gerne vil gøre det du kan i din lille have. Vores frøportioner er ikke i en størrelse der passer til en landmand, men til gengæld kan man købe flere små portioner af flere forskellige sorter og selv blande blomsterne og så dem der hvor jorden er klar til dem.

Hvis du vil have Kællingetand i haven vil du måske få følgende sommerfugle ind i haven: Alm. Blåfugl og Bredpander. De samme sommerfugle, kan bruge mange forsk. kløversorter, ærteblomster, havebuske, lucerne og kattehale.

Forskellige Perlemorsommerfugle lægger deres æg på mange violarter og stedmoderblomster (de vilde arter). Yndlings nektarplanten er Krybende Læbeløs.

Aurora Sommerfuglen har brug for følgende planter. Løgkarse, Engkarse, Judaspenge, Gåsemad og andre korsblomstrede.

Andre planter som er gode at have i haven er stor Brændenælde, Sommerfuglebusk, Hjortetrøst, Lancetbladet vejbred, Ærenspris, Blåhat, Vild Kørvel, Eng.Brandbæger, Kæmpe Verbena og Knoldet Mjødurt. Mange græsser og mange forskellige træer især frugttræer og buske.

De planter som står med fed skrift, er dem vi har på hjemmesiden. Mange andre blomster er også nyttige til både sommerfugle, bier, vilde bier og andre insekter som f.eks. svirrefluer. Her tænker jeg især på alle de planter som har stort indhold af nektar og pollen.

2 tanker om “Nyheder

  1. Hej …
    Sidste år købte jeg flere forskellige slangehvidløg hos dig, jeg vil gerne frøformere dem, men jeg kan ikke finde de artikler, der var på siden sidste år. Kan du hjælpe?
    Hilsen Hanne

    1. Hej Hanne, beklager at jeg først nu ser din besked. Det skulle være muligt at se hvordan på forsiden af min hjemmeside. Se oppe i højre hjørne og scroll ned for at finde den artiklel som hedder “Hvad er topløg”. Håber du kan finde svar der.
      Jeg kan ikke i skrivende stund huske hvor megt jeg skriver om hvordan man sætter dem, der bliver jeg nødt til at kontrollere. Skriv gerne igen hvis du ikke finder svar. Det er ellers meget simpelt. Man tørrer topløgene, udvælger de største og sætter dem med ca. 3 cm mellemrum. Husk ar sætte skilte foran og sidst i rækkerne, da toppen kan visne helt ned og være svære at finde igen. Mvh Juana Knauer/slangehvidloeg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.