Fletteløg

Fletteløg (Allium Sativum)

Hvidløg inddeles i to overordnede grupper. Grupperne er Slangehvidløg (eng. hardneck) og Flettehvidløg (eng. softneck).


Flettehvidløgene bliver derefter delt igen i to undergrupper.

Silverskin er den ene gruppe og Artiskokker den anden. Artiskokkerne er de løg hvis grønne top kan flettes efter det er tørret, og som man ofte ser lange fletninger med løg på.

Silverskin er de løg vi ser mest ude i butikkerne, da de er nemme at dyrke konventionelt. Det er de løg som man dyrker i millarder af i Kina og sender til resten af Verden. Løgene er små ofte under 40 gram stk og med 8-13 fed. -dvs. det er meget små fed. Smagsmæssigt kan de have en ret hidsig og kraftig smag men smagen er ikke så nuanceret som løg fra andre grupper. Løgene har en fantastisk holdbarhed, ofte 12 mdr. eller mere.

Et lille minus er at langt de fleste flettehvidløg får det vi kalder stængelløg, som er små og større fedlignende gevækster. De sidder på stængel, nede ved løget (hvilket er det værste da det kan deformere løget) og endda helt oppe i toppen, så man tror at man har sat et flettehvidløg. Man mener at disse stængelløg skyldes, at alle disse løg er i gennem tusinde af år blevet tilpasset et varmere klima ved middelhavsområdet og har samtidig mistet evnen at sætte stængel og topløg. Når vi her i Skandinavien (som har et koldere klima) dyrker disse løg opstår dette fænomen. Altså en slags reaktion på at løget vil lave topløg, men da løgene ikke har en stængel, så udvikles de i stedet for i forbindelse med bladene og løget. Det er dog ingen katastrofe, de gevækster kan spises på lige fod med feddene og man kan også sætte dem som fed. Stængelløg er meget almindeligt forekommende og kan dukke op på så at sige alle flettehvidløgssorter, visse sorter dog mere end andre.


Artiskok løgene kan ofte blive temmelig store med fed i flere lag. Ofte over tyve fed, men bemærk kun de yderste fed er store, jo længere ind man kommer des mindre bliver feddene. Deraf navnet på gruppen, da voksemåden minder om “rigtige” artiskokker. De yderste fed kan være meget store og trekantede. Men set i forhold til fed på slangehvidløg, så er feddene her meget tynde i toppen og tykke i bunden, hvor fed på slangehvidløg er nærmest tykke over det hele. Holdbarhed ca. 8-10 mdr.
Begge løg er uproblematiske at dyrke, og derfor er det løg som man kan have som standardløg. Især artiskokkerne findes i rigtig mange sorter og da de kan blive store (150 gram) så er de dejlige at dyrke. Mange sorter fra denne gruppe kan fint dyrkes i kolde egne, selv om de er udviklet under varmere himmelstrøg (middelhavsområdet).

Artiskokkerne findes i rigtig mange kendte sorter, ofte er det disse løg, som bliver udbudt gennem planteskolerne, da de bliver solgt fra store proffesionelle avlere især fra Frankrig og Spanien. Mange af jer kender sikkert Messidor, Messidrome, Germidour og Therador og mange flere. Desværre er det de sorter man bliver ved med at udbyde. Når man i et par år har dyrket de samme løg, så kan man have lyst at prøve noget andet, men desværre er avlerne ret fastlåst i de sorter og har åbenbart ikke lyst til at afprøve noget andet.

Da jeg er mest til slangehvidløg, så er jeg ikke meget for at sige det, men desværre er vores klima i Danmark blevet så mildt, at det faktisk egner sig fortrinligt til at dyrke Flettehvidløg. Måske vil det også blive muligt at, få flere lidt spændende hvidløg i denne kategori til Danmark.