Beskrivelse
Tomat “Pink Princess”
(Solanum lycopersicum) Økologiske frøer
“Pink Princess” er en helt ny lille tomat med en helt fantastisk smag. Den kommer från Runåbergs Fröer i Sverige, hvor den har vundet prisen, som årets mest velsmagende tomat to år i træk.
Den er med her fordi den er så velsmagende, selv om den endnu ikke er 100 % stabil i sorten. Den er så fantastisk i smagen at en engelsk frønørd (https://theseeddetective.co.uk ) har taget den med i sit sortiment af udvalgte frø fra hele Verden.
“Pink Princess” er en drivhustomat som kan blive meget høj, dvs. planten skal knibes og måske endda toppes. Den får lange hængende klaser af tomater i varierende størrelse fra 2-3 cm i diameter. Enkelte planter kan få lidt blomme facon på tomaterne, som ellers er helt runde. Du kan også opleve at nogle tomater får en gul”nakke”. Men det er ikke noget der påvirker smagen.
Pink Princess er en helt ny tomat og Runåbergs Frøer selekterer hvert år for at finde en helt stabil linje. På grund af den helt ekseptionel gode smag, ville vi ikke vente med at introducere den på markedet, på trods af at der kan forekomme variationer, siger Runåbergs Fröer.
Tomat størrelse: Mini/Cherry, 2-3 cm i diameter
Farve: rød
Facon: rund (ovale kan forekomme)
Udviklingsdage: 63 dage (tidlig)
Skal knibes
Dyrkning af tomater:
Alle tomater skal forspires. Dvs., at du skal så dine frø i potter eller bakker fra februar-april. (Så ikke for tidligt. Tomater vokser hurtigt og kan blive høje og ranglede planter, hvis de bliver sået for tidligt her i Danmark er Marts et godt tidspunkt).
Så i “så og priklejord” i ca. 1 cm dybde. Obs. Fugt jorden forsigtigt inden du lægger frøet i jorden.
Dæk potten/bakken til med et plastiklåg eller plastikfilm, som du laver lufthuller i.
Stil de nysåede frø et sted hvor temperaturen ligger mellem 24-29 grader.
De fleste tomatfrø er ca. 8-14 dage om at spire. I den periode skal frøene stå varmt og vandes forsigtigt, gerne med en forstøver.
Når de små planter dukker op, ser alle blade ens ud. Bladene vokser videre og får “tomatfacon” eller det man kalder karaktærblade.
Tomater vokser hurtigt. Når du kan se små hvide rodtråde stikke ud af pottens bund, er det tid til at du planter dine planter om i lidt større potter med kun en plante i hver og i alm plantejord.
Nu skal planterne stilles et lyst men lidt køligere sted på ca. 18-20 grader. Ofte gror dine tomater så hurtigt, at du bliver nødt til at plante dine små planter om i en endnu større potte (se efter nye rodtråde).
Inden du planter tomaterne ud i drivhus eller større potter udenfor, er det nødvendigt at planterne får vennet sig til det lidt køligere klima. Bær potterne ud i haven, et par timer hver dag, indtil det bliver tilpas varmt til at tomaterne kan plantes ud.
Frøposen indeholder : 10 frø
Pris: 12,-
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.