Tomat “Yellow Perfection” økologiske/demeterfrø
Ny tomatsort på lager i år 2026
En af de bedste gule tomater vi hidtills har afprøvet (Skrevet af Runåbergs Fröer, som tester alle frø de får hjem). Frugten er meget jævn i størrelsen og har en mild og syrlig tomatsmag, typisk for de gule varianter.
Planterne kan vokse sig meget høje og skal have støtte enten ved at vokse opad noget eller sæt dem med stativ.
De kan fint klare sig udenfor et lunt sted eller plant dem i drivhus.
Str: Cocktailtomat
Farve: Gul
Udviklingstid: 67 dage/middeltidlige
Skal knibes
Dyrkning af tomater:
Alle tomater skal forspires. Dvs., at du skal så dine frø i potter eller bakker fra februar-april. Tomater vokser hurtigt og kan blive høje og ranglede planter, hvis de bliver sået for tidligt. Her i Danmark er Marts et godt tidspunkt).
Så i “så og priklejord” i ca. 1 cm dybde. Obs. Fugt jorden forsigtigt inden du lægger frøet i jorden.
Dæk potten/bakken til med et plastiklåg eller plastikfilm, som du laver lufthuller i.
Stil de nysåede frø et sted hvor temperaturen ligger mellem 24-29 grader.
De fleste tomatfrø er ca. 8-14 dage om at spire. I den periode skal frøene stå varmt og vandes forsigtigt, gerne med en forstøver.
Når de små planter dukker op, ser alle blade ens ud. Bladene vokser videre og får “tomatfacon” eller det man kalder karaktærblade.
Tomater vokser hurtigt. Når du kan se små hvide rodtråde stikke ud af pottens bund, er det tid til at du planter dine planter om i lidt større potter med kun en plante i hver og i alm plantejord.
Nu skal planterne stilles et lyst men lidt køligere sted på ca. 18-20 grader.
Når du planter om dine små planter, er det en rigtigt god idé at sætte panten dybt. Tomater tåler at sættes meget dybt i jorden. Især hvis planten er blevet lidt ranglet, så drøn stilken så langt ned i jorden du kan.
Ofte gror dine tomater så hurtigt, at du bliver nødt til at plante dine små planter om nok en gang i en lidt større potte (se efter nye rodtråde).
Inden du planter tomaterne ud i drivhus eller større potter udenfor, er det nødvendigt at planterne får vænnet sig til det lidt køligere klima. Bær potterne ud i haven, et par timer hver dag, indtil det bliver tilpas varmt til at tomaterne tåler at plantes plantes ud permanent.
Frøposen indeholder: 10 frø
Pris: 12,-
Porto bliver lagt til når du kommer til kassen.
Alle forsendelser under 100 gram koster 39,-
Leveringstid: ca. 2-4 dage.

Anmeldelser
Clear filtersDer er endnu ikke nogle anmeldelser.