Hvidløg, “Messidor”, (Flettehvidløg)
( Flettehvidløg, Allium Sativum )
Desværre er de løg der lige er kommet hjem, som ret små løg slet ikke den størrelse jeg bestilte. Derfor den billige pris.
Et stort, dejligt hvidløg af gruppen “Artiskok” som lyder lidt underligt, men den kaldes sådan da selve løget er opdelt i flere rækker fed. Det kaldes sådan da det ligner en almindelig artiskok. Feddene begynder yderst med store og lidt trekantede fed og fortsætter ind til midten og bliver mindre og mindre.
Dvs. du får både store og små fed. Når man sætter feddene kan man vælge at bruge dem allesammen. Det resulterer dog i at du får både store og små løg. Hvis du vil have store løg så sætter du kun de store fed og spiser de små.
Langt de fleste sættehvidløg der bliver solgt i Damark er netop denne type, og hvis du har dyrket hvidløg før. så kender du sikkert flere af dem. Nogle af de mest kendte er Therador, Messidrome, Thermidrome og mange andre.
Der bliver importeret en hel del franske hvidløg til Danmark derfor kender vi dem så godt.
Der bliver også dyrket store mængder af hvidløg i mange af de tidligere østlandene som Polen, Tjeckiet, Slovenien, Ukraina og Litauen osv. Polen er faktisk dem der producerer langt den største mængde hvidløg.
Desværre bliver der nævnt på mange hjemmesider at disse artiskok- løg er dem der egner sig bedst til det danske klima, hvilket slet ikke er korrekt.
Flettehvidløgene er opstået i Middelhavs-egnene. Hvidløgene kom for adskillige tusinde år til området, som de oprindelige slangehvidløg. Gennem tiden (mange tusinde år) forsvandt stænglerne og topløgene. Tibage var de løg vi idag kalder flettehvidløg.
Når du dyrker disse løg i Danmark, kan du komme ud for at dine løg får “stængelløg” som er fedlignende gevækster som dukker op nede omkring løget eller længere op i planten og endda i toppen. Det sker fordi løgene bliver påvirket af vores lidt koldere klima. , da de opstår på grund af kuldepåvirkningen kalder man også disse “gevækster” for stress løg
Stængelløgene kan bruges ligesom almindelige fed dvs. du kan enten spise eller sætte dem.
Flettehvidløg er nemme at dyrke, man deler løget i fed og sætter feddene et sted med godt sollys og i en godt gødet jord.
Der står de til ca. juli året efter og det eneste du skal gøre er, at sørge for at fjerne ukrudt (evt. dække med græsafklip) og vande i perioder med tørke. Så har du flotte hvidløg året efter.
Måske virker det forvirrende når jeg siger at flettehvidløgene ikke er de hvidløg som er bedst til det danske klima, og alligevel fortæller at de er nemme at dyrke. De tager jo ikke skade af at blive dyrket i Danmark, men slangehvidløgene er bare en smule bedre til det danske klima, da de trives bedst i kulde ( ned til minus 20 grader)
Vil man have hvidløg som skal kunne opbevares længe, så kan man vælge netop flettehvidløgene af typen artiskok, da de er kendt for at kunne opbevares optil et helt år.
Navn:Messidore
Flettehvidløg:
Hvidløgs gruppe: Artiskok
Antal fed: 10-20 fed
Forventet str: Ca. 60-100 gram
Topløg/Bulbiller: Nej
Stængel- el. stressløg: ja
Holdbarhed: Fra 10-12 mdr.
Hvidløg sættes i Danmark fra Oktober til December.
Høstes fra midt til sidst i juli året efter
Pris: for 1 stk. løg 15,-
Porto bliver lagt til når du kommer til kassen.
Breve under 100 g koster 39,- Quickbrev, Post Nord. Leveringstid fra dag til dag.
Vejer din bestilling over 100 g bliver den sendt med DAO og koster 50,-, forventet leveringstid ca. 2-4 dage.
Leveringstid er beregnet fra forsendelsen er afleveret til Post Nord eller DAO.

Anmeldelser
Clear filtersDer er endnu ikke nogle anmeldelser.