Beskrivelse
For glem mig ej (Myosotis sylvatica) Forget me not
Vilde danske frø fra skovhave mellem Vrå og Løkken i Nordjylland
For glem mig ej er en de blomster, som er nemmest at huske navnet på. Blå som skyen og ligner et lille hav når der blomstrer mange på samme sted.
For glem mig ej er indbegrebet af en “Cottage Garden” eller skovhave med et fint flor af tusindvis af små klart blå blomsterhoveder.
Forglemmigej blomstrer ca. fra april til sidst i maj men kan faktisk blomstre 2 gange på en sæson. Det er en meget robust plante, som kan tåle at stå i både sol og skygge.
Jordforhold; Gerne næringsfattig jord, men Forglemmigej vokser også fint på alm. havejord, og i så fald blomstrer den længere.
For glem mig ej er 2 -årig. Så: på friland fra sidst i juni til august. Blomstrer næste forår.
Sådybde: 0,5 cm
Spiretid: ca. 14 dage men kan nogen gange være lidt længere om det.
Hvor stammer navnet forglemmigej fra?
Slægtsnavnet Myosotis stammer fra den græske sammensætningen af mys og otos = mysotos, som betyder museøre. Dette hentyder til blomsterbladenes behåring og udformning.
En af fortællingerne om navnets oprindelse stammer fra en gammel tysk legende om skabelsen: Gud havde skabt dyrene og planterne og var i gang med at navngive planterne én efter én. En af blomsterne var bange for at blive glemt i mængden. Den lille blomst råbte derfor “forglem mig ej, forglem mig ej”. Og på den måde fik den lille blå forårsbebuder sit navn.
Navnet forglemmigej kendes først fra tysk. Det er siden blevet direkte oversat til stort set alle verdens sprog – med den samme betydning.
Posen indeholder mindst 250 frø
Pris: 18,-
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.