Beskrivelse
Tomat “Yellow Submarine” Økologiske/Demeterfrø
Yellow Submarine er en gul cherrytomat, som får mange små pæreformede tomater i en vægt på ca. 20 gram.
Yellow Submarine er et lidt underligt navn på en tomat, men den har måske lidt facon som en lille ubåd? Det er ikke det eneste underlige ved disse tomater, men de skiller sig også lidt mere ud ved at få kartoffelformede blade og ikke tomatfacon. Der findes flere tomater der får det, da de er i familie med kartofler, dog er det ikke særligt almindeligt.
Så inde i potter eller bakker fra: ca 01/03 til 01/04
Ca. 68 dage til høst
Så i “så og priklejord” i ca. 1 cm dybde.
Obs. Fugt jorden forsigtigt inden du lægger frøet i jorden.
Dæk potten/bakken til med et plastiklåg eller plastikfilm, som du laver lufthuller i.
Stil de nysåede frø et sted hvor temperaturen er mellem 24-29 grader.
De fleste tomatfrø er ca. 8-14 dage om at spire. I den periode skal frøene stå varmt og vandes forsigtigt, gerne med en forstøver eller nedefra, i bakken.
Når de små planter dukker op, ser alle blade ens ud. Bladene vokser videre og får “tomatfacon” eller det man kalder karaktærblade.
Tomater vokser hurtigt. Når du kan se små hvide rodtråde stikke ud af pottens bund, er det tid til at du planter dine planter om i lidt større potter med kun en eller to planter i hver og i alm plantejord.
Nu skal planterne stilles et lyst men lidt køligere sted på ca. 18-20 grader. Ofte gror dine tomater så hurtigt, at du bliver nødt til at plante dine små planter om i en endnu større potte (se efter nye rodtråde).
Aklimatisere dine planter:
Inden du planter tomaterne ud i drivhus eller større potter udenfor, er det nødvendigt at planterne får vænnet sig til det lidt køligere udeklima. Bær potterne ud i haven, et par timer hver dag, indtil det bliver tilpas varmt til at tomaterne kan plantes ud.
Posen indeholder:10 frø
Pris: 12,-
Porto bliver lagt til når du kommer til kassen.
Breve under 100 g koster 39,- Quickbrev, Post Nord. Leveringstid fra dag til dag.
Vejer din bestilling over 100 g bliver den sendt med DAO og koster 50,-, forventet leveringstid ca. 2-4 dage.
Leveringstid er beregnet fra forsendelsen er afleveret til Post Nord eller DAO.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.